Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Juli 2004


Ungdomsrabatten der forsvandt


I årtier har unge under 25 kunne få rabat til teaterbilletter. I Aarhus og Odense har man fået lov til at give rabat til studerende i stedet for de 18-25-årige


Der var engang, hvor man havde samme politik i hele landet. Det var overskueligt, det var nemt. Men det kunne også være bureaukratisk at være underlagt generelt fastsatte regler. Med de individuelle aftaler om resultatkontrakter får institutionerne bedre muligheder for at "bøje" reglerne, så de passer til institutionernes virkelighed og behov.

Siden 1985 har den landsdækkende abonnementsordning for teatre haft en særlig ungdomsrabat for børn og unge under 25 år. Formålet har selvfølgelig været at få børn og unge til at bruge teatrene, også efter de er flyttet hjemmefra og ikke har så god økonomi.

I Aarhus har man haft samme ungdomsrabat som i resten af landet. Men Aarhus er også en studenterby, og de studerende, som er fyldt 25 år har ikke kunnet få rabat. Indtil nu.

Under det lange forhandlingsforløb om resultatkontrakten for 2003-2006 har Aarhus Teater gentagne gange skrevet, at man ønskede at udvide rabatordningen til studerende over 25 år. Og det har man fået lov til.

I aftalematerialet kan man dog ikke læse, at studenterrabatten skulle ske på bekostning af gruppen af ungen mellem 18 og 25 år.

Aftaleteksten

Fælles for de tre landsdelsscener er, at der i aftalen står:
"Udvikling og fastholdelse af gamle og nye publikumsgrupper".
I Aarhus Teaters aftale står:
"udvikle nye markedsførings-, loyalitets- og segmenteringsredskaber i forhold til publikum".
Dette skal bl.a. udmøntes gennem:
"20.000 billetter til unge under 25 år bl.a. via ny skolesceneordning"

"5-10.000 billetter til studerende via Die Theater Klike og ny studieordning".

"Aarhus Teater forpligter sig til at anvende det særlige driftstilskud til abonnements- og rabatordninger, forbedring af børn og unges kendskab til teatret samt markedsføring af ordningen".

Hvor skal man protestere?

Det er altså aldeles umuligt, at læse ud af aftaleteksten, at unge mellem 18 og 25 ikke længere kan få rabat (medmindre de er studerende). Alligevel har Kulturministeriet som et led i de generelle ønsker om at forsøge med nye rabat- og loyalitetsformer valgt at acceptere denne ændring i befolkningsgruppers adgang til rabatter.

At en befolkningsgruppe mister rabatten kan altså ikke ses af 4-års aftalen mellem Kulturministeriet og Aarhus Teater. Det kan heller ikke læses af det skriftlige materiale som indgår i forhandlingsforløbet. Hvem skal de 18-25 årige borgere protestere til?

De indviklede forhandlingsforløb og aftaleforhold omkring institutioner kan altså få uigennemskuelighed som konsekvens.

Odense Teater har valgt samme rabatordning som Aarhus Teater, hvorimod Ålborg Teater har valgt at fastholde rabatten til unge under 25 og samtidigt udvide med studenterrabatten.

Læs også:

Kultur på kontrakt
En kontrakt bliver til

Søndag Aften 07/2004

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.